Fuentes udleverer gerne listen over sine klienter
Måske kommer sandheden om, hvad der foregik på lægen Eufemiano Fuentes' klinik i Madrid tilbage i 2006 alligevel for dagen.
Den spanske læge siger onsdag i forbindelse med den retssag, der lige nu kører mod ham, at han er villig til at udlevere sine tidligere klienter til antidopingmyndighederne.
- Hvis de mener, at jeg kan bruges, og de beder mig om at samarbejde, så vil jeg overveje det, og jeg vil være klar.
- Jeg ved ikke, om det, jeg kan bidrage med, er noget værd for dem. Hvis de vil have min liste over mine klienter, så får de den, siger Fuentes ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Gør han alvor af sit tilbud, kan det potentielt trække tæppet væk under en lang række atleter, der fik foretaget blodtransfusioner i klinikken med det formål at øge mængden af røde blodlegemer og dermed også evnen til at optage ilt.
Fuentes, hvis klinik blev ransaget i forbindelse med den såkaldte Operacion Puerto i 2006, har tidligere oplyst i retten, at hans klienter ikke kun talte cykelryttere, men også fodboldspillere, tennisspillere altetikudøvere og boksere.
Det internationale antidopingagentur Wada har indtil videre forgæves at få adgang til bevismaterialet i sagen, herunder flere hundrede poser blod.
De spanske myndigheder overvejer dog nu, om man skal give dokumentationen videre til Wada.
Eufemiano Fuentes er sammen med fire andre anklaget for at have bragt andres liv i fare i forbindelse med blodtransfusionerne. De risikerer alle at få to års fængsel, når dommen bliver afsagt senere på året.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde