Jakob Fuglsang havde sagt, at han ville vise flaget på en af weekendens voldsomme bjergetaper i Vuelta a España. Og Team Saxo Banks dansker fik i den grad vist sig frem, da han kom ind på en flot andenplads på søndagens 14. etape.
Fuglsang ramte dagens afgørende udbrud med otte andre, der en overgang havde et forspring på knap ni minutter. Men da gruppen ramte den sidste stigning op til La Pandera, kunne han ikke følge Damiano Cunego, da den eksplosive italiener angreb med 15 kilometer igen. Fuglsang satte jagten ind, men kunne ikke indhente Lampre-rytteren, der snuppede sin anden fornemme bjergsejr, da han også vandt 8. etape til op til Alto de Aitana.
Længere nede af bjerget udviklede kampen om den samlede sejr sig endnu en gang til et stort drama, da Alejandro Valverde i den gyldne førertrøje leverede et comeback af rang på de sidste kilometer.
Caisse d'Epargne-rytteren blev sat, da Ivan Basso, Cadel Evans, Samuel Sanchez og Robert Gesink angreb. Men han fandt langsomt ind i sit vanlige tråd og hentede først Basso og Evans, og siden oversprintede han Gesink på de sidste kilometer, så den hurtige spanier faktisk endte med at øge sit forspring i den samlede stilling. Her er Gesink fortsat toer, mens Samuel Sánchez skubbede Basso væk fra tredjepladsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker