Fuglsang efter glippet etapesejr: Stor chance misset
Den danske cykelstjerne Jakob Fuglsang kørte en stærk 9. etape af Tour de France og var tæt på etapesejren.
Men Astana-kaptajnen blev slået lige på målstregen af ireren Daniel Martin fra Garmin-Sharp-holdet.
- Min plan var først og fremmest at vinde tid, og så var det at vinde etapen. Jeg er indebrændt over, at jeg ikke vandt. Det var en stor chance, jeg missede.
- Jeg var ikke helt hurtig nok, og han var hurtigere end mig, siger Jakob Fuglsang.
På den begivenhedsrige bjergetape i Pyrenæerne stak Fuglsang og Daniel Martin af fra favoritgruppen på den sidste stigning.
Duoen holdt på den 30 kilometer lange nedkørsel til mål favoritterne bag sig, og i spurten viste Daniel Martin sig ganske enkelt for stærk.
- Det var en rigtig herreetape, og der blev kørt cykelløb fra kilometer nul, siger Fuglsang.
Briten Chris Froome fra Sky-holdet beholder føringen i den samlede stilling, selvom han sad uden hjælperyttere det meste af etapen.
Dagens helt store taber var Froomes løjtnant Richie Porte, som mistede sin samlede andenplads, efter at han tidligt måtte slippe favoritgruppen. Porte røg endda helt ud af top-10.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde