Fuglsang er i front for dansk Astana-trio i Paris-Nice
Jakob Fuglsang er Astanas klassementhåb i Paris-Nice, der begynder på søndag. Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
Den europæiske etapeløbssæson bliver skudt i gang i den kommende weekend, og der er solid dansk deltagelse.
Jakob Fuglsang er klassementhåb for cykelholdet Astana, der sender en dansk trio til Paris-Nice, der er sæsonens første, store etapeløb i Europa.
Det kasakhiske hold bekræfter på Twitter, at såvel Fuglsang som Magnus Cort og den nyslåede Omloop Het Nieuwsblad-vinder, Michael Valgren, stiller op i løbet, der begynder på søndag.
Og der er udsigt til yderligere danske ryttere på de franske landeveje. Michael Mørkøv er med for Quick-Step, og Christopher Juul-Jensen er udtaget til Mitchelton-Scotts mandskab.
Også Lars Bak (Lotto Soudal) og Matti Breschel (Education First-Drapac) forventes at være på den officielle startliste.
Fuglsang og co. indleder i Chatou uden for Paris og skal køre i alt otte etaper.
Første halvdel af løbet er relativt fladt, mens der kommer flere knolde på ruten, jo længere sydpå rytterne kommer.
Paris-Nice blev kørt for første gang i 1933 og sparker traditionelt den europæiske etapeløbssæson i gang.
Sidste års udgave blev vundet af Sergio Henao (Sky), mens Jakob Fuglsang blev bedste dansker på en samlet 12.-plads.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker