Fuglsang-exit ærgrer Worre: Mister den største stjerne
Årets udgave af Post Danmark Rundt mistede fredag sin største stjerne, da Astana-rytteren Jakob Fuglsang for anden dag i træk styrtede og måtte udgå af løbet.
Den danske Tour de France-rytter var ellers en af favoritterne til at løbe med sejren i år. Derfor ærgrer det løbsdirektør Jesper Worre ekstra meget, at løbet har mistet Fuglsang.
- Han var jo faktisk løbets største navn, så det er jo brandærgerligt. Festen fortsætter selvfølgelig, og andre har nu mulighed for at tage over, men det er selvfølgelig super ærgerligt. To styrt på to dage er to for mange, siger Jesper Worre.
Løbsdirektøren er dog ikke sen til at pege på, hvem der kan blive en af feltets nye darlings.
- Rasmus Guldhammer steppede op fredag, og han gjorde det rigtig godt. Han har kræfter til at angribe.
- Men vi har også mange gode udlændinge, og lige nu har Manuele Boaro (Team Tinkoff-Saxo) førertrøjen, så der er mange spændende ryttere tilbage, siger Worre.
Om feltet får en ny dansk darling kan vise sig lørdag, som bliver en tætpakket dag for rytterne i Post Danmark Rundt.
De skal nemlig både køre en 98 kilometer lang etape fra Nyborg til Odense og en 14,8 kilometer lang enkeltstart i Middelfart.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker