Fuglsang håber på sjetteplads: Jeg lurer på chancen
Med en enkelt bjergetape tilbage i Tour de France lurer Jakob Fuglsang (Astana) fortsat på chancen for at indhente 35 sekunder på Bauke Mollema (Belkin) og overtage hollænderens sjetteplads i Touren.
Chancen kan komme på lørdagens sidste stigning, når feltet bliver sendt op ad Annecy-Semnoz, der er uden for kategori.
- Jeg skal følge med, og hvis muligheden er der, så skal jeg forsøge at udnytte den til at veksle syvendepladsen til en sjetteplads. Men det primære mål er at sikre syvendepladsen, siger Jakob Fuglsang.
Den 28-årige dansker forsøgte at holde øje med Mollema på fredagens 19. etape. Det kunne dog ikke lade sig gøre at vinde sekunder på ham.
- Jeg forsøgte, men Mollema sad godt med i dag, så der var ikke så meget at gøre, siger Fuglsang.
Fredag blev rytterne sendt ud på to bjergstigninger uden for kategori i starten af etapen, og danskeren erkender, at det var en hårdt.
- Fra morgenstunden gik det godt, men midt på etapen ramte jeg en periode, hvor det gik lidt for stærkt. Det var ikke komfortabelt.
- I finalen blev der lukket op og heldigvis var benene til at være med, siger Astana-kaptajnen.
Hvis det ender med en syvendeplads i Touren, vil Fuglsang også være tilfreds med det.
- Det vil være bestået. Top-10 var målet og ender det med en syvendeplads, så er det bestået - også fordi jeg ikke har haft verdens stærkeste hold omkring mig, siger Jakob Fuglsang.
Portugisiske Rui Costa (Movistar) vandt fredagens etape. Det var Costas anden etapesejr i årets Tour.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie