Astana-kaptajnen Jakob Fuglsang har slået knæet efter sit styrt på 1. etape af Tour de France.
Det siger den danske cykelstjerne til B.T. efter etapen, hvor han efter at have krydset målstregen blev kørt væk i en ambulance til nærmere undersøgelse.
- Jeg har ondt i knæet og skal lige skannes. Jeg tabte første runde, men jeg er ikke færdig, siger Jakob Fuglsang til avisen.
Astana oplyser på Twitter, at de første undersøgelser viser, at Fuglsang ikke har brækket noget.
Danskeren er blevet syet i det ene øjenbryn, hvorfra han blødte, oplyser holdet.
Annonce
- En eller anden styrtede foran mig i et øjeblik, hvor vi ville frem i feltet. Det var uheldigt. Shit happens.
- Det bliver ikke en nem dag i morgen, men der er 20 etaper tilbage. Vi må se, siger Fuglsang ifølge TV2
Fuglsang var uden skyld i styrtet, som han ikke kunne undgå at blive involveret i.
Det fortæller Astana-holdkammeraten Magnus Cort, som så det ske.
- Det var lige præcis, hvad der ikke måtte ske. De styrtede umiddelbart foran ham, og han havde ingen vej uden om det. Så han kørte ind i dem og røg ud over styret, siger Magnus Cort.
- Jeg tilbød ham min cykel, men han samlede sin egen op og gik over for at finde sine briller. Han må være meget glad for de briller, siger Cort.
Hele Astana-holdet kom straks på hårdt arbejde for at fragte den sårede kaptajn frem til feltet og dermed undgå tidstab allerede på 1. etape.
- Han kom op til feltet igen, og det er jo godt nok. Men han har slået sig. Han lignede en mand, der led. Det var i hvert fald mit indtryk.
- Jeg var sådan set ligeglad med, hvordan han havde det. Han skulle bare tilbage til feltet, og det var det, jeg sagde til ham, siger Cort.
Endnu et styrt ramte feltet med under to kilometer til målstregen.
Annonce
Her røg blandt andre den forsvarende Tour de France-mester, Geraint Thomas (Ineos), i asfalten. Han har det "ok", skriver Ineos på Twitter.
- Jeg er ok. Jeg gav mig selv nok plads og undgik selve styrtet. Det vigtigste er, at jeg ikke kom til skade. Cyklen tog imod slaget, og jeg røg over, siger briten til holdets Twitter-profil.
Etapesejren gik til Jumbo-Vismas Mike Teunissen. Hollænderen sejrede i en massespurt.
Søndagens 2. etape byder på en holdtidskørsel på knap 28 kilometer.
Astana-sportsdirektør Lars Michaelsen mener, at man først der vil se, om styrtet har fået konsekvenser for Fuglsang.
- Kødsårene kan vi få styr på det. Så længe det ikke er brud, så tror jeg ikke, vi skal frygte så meget, siger Michaelsen til TV2 Sport.
Jakob Fuglsang kunne smile, efter at han var blevet undersøgt. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau ScanpixClaus Bonnerup/Ritzau Scanpix
First results after the medical check: No fractures, just stitches for @jakob_fuglsang. Full update to follow later.#TDF2019
"I'm fine. I gave myself enough space and avoided the actual crash. The main thing is that it didn't do any damage - the bike took the hit and I just toppled over!"
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker