Fuglsang om Astanas danskerkoloni: Ikke min beslutning
Michael Valgren er en af de tre danskere, der skal hjælpe Jakob Fuglsang til Tour-succes. Her ses han under torsdagens træning i selskab med holdets danske sportsdirektør, Lars Michaelsen. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Præstationerne og ikke nationaliteten har skaffet fire danskere Tour-billet hos Astana, siger Jakob Fuglsang.
Hele tre landsmænd er klar til at hjælpe Jakob Fuglsang til en topplacering i Tour de France, når det franske etapeløb begynder på lørdag.
Det kunne ligne en tanke, at den 33-årige silkeborgenser har presset på for at få alle Astanas danskere med til Frankrig, hvor han skal være kaptajn for et hold, der tidligere har haft ry for have svært ved at samarbejde.
Men Fuglsang slår fast, at afgørelsen helt og holdent har ligget hos holdledelsen med manager Alexandre Vinokourov i spidsen.
- Det er ikke mit værk. Alle har været en del af Tour de France-bruttotruppen fra starten af sæsonen, og så har folk kørt sig på holdet undervejs. Det er et valg, som ledelsen har truffet.
- Jeg er godt tilfreds med, at de er her. Selvfølgelig har vi snakket om det, men den sidste beslutning har ledelsen altså taget, lyder det fra Jakob Fuglsang.
Der er lagt op til, at Michael Valgren skal være Fuglsangs løjtnant og nærmeste allierede.
Magnus Cort skal primært trække læsset på de flade etaper og på brostenene, mens Jesper Hansen skal give en hånd i bjergene.
At en kvartet af danskere er nøglen til Tour-succes, er der ingen garanti for. Situationen er nemlig også ny for kaptajnen selv.
- Vi har et stærkt hold, men om det er landsmænd eller ej ... måske kan man kommunikere mere præcist derude, men der er jo også andre ryttere, der bliver vigtige, og som også vil yde en bjørneindsats.
- Så jeg ved ikke, hvor stor betydning det får. Jeg har jo i mange år kørt, uden at der har været danskere omkring mig, siger Fuglsang.
Foruden de fire danskere består Astanas Tour-hold af spanierne Omar Fraile og Luis León Sanchez, esteren Tanel Kangert og kasakheren Dmitriy Gruzdev.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet