Fuglsang satser på comeback i maj efter testikelbøvl
Jakob Fuglsang triller her ud på enkeltstartsruten i København under sidste års Tour de France. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang er tilbage på cyklen efter inflammation i venstre testikel. Han misser Ardennerklassikerne.
Den danske cykelrytter Jakob Fuglsang ventes at være tilbage i konkurrence i midten af maj, når Ungarn Rundt afvikles.
I februar pådrog han sig en inflammation i venstre testikel, og inflammationen forhindrede ham i at træne, men nu er der lovende nyheder fra danskerens arbejdsgiver, cykelholdet Israel-Premier Tech.
- Efter sin inflammation i februar er Jakob Fuglsang nu tilbage på cyklen. Hvis alt går godt, får han comeback for os til Ungarn Rundt i maj, skriver holdet.
Den rutinerede dansker kommer derfor ikke til at køre Ardennerklassikerne - Amstel Gold Race, La Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège - og det ærgrer han sig over.
- Jeg er ekstremt motiveret efter at være kommet tilbage på cyklen. Det er hårdt at have siddet ude så længe, og det er endnu hårdere at vide, at jeg misser Ardennerklassikerne, som er nogle af mine favoritløb.
- Men sæsonen er stadig lang, og jeg ser frem til at køre løb igen, siger Fuglsang.
Ungarn Rundt køres i perioden 10.-14. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned