Fuglsang ser gerne Riis tilbage i cykelsporten
Bjarne Riis kan tiltrække flere sponsorer til dansk cykelsport, siger Jakob Fuglsang om sin tidligere chef.
Selv om der i sidste uge væltede flere doping-skeletter ud af Bjarne Riis' skab, så mener cykelrytteren Jakob Fuglsang (Astana), at det vil være godt for dansk cykelsport, hvis Riis vender tilbage i en central rolle.
Han kan nemlig tiltrække sponsorer, siger Fuglsang til Ekstra Bladet.
- Det ville være godt for dansk cykling (at have Riis i feltet, red.), for det er vigtigt for dansk cykelsport, at der er nogen, der har et navn, der kan trække sponsorer til.
Spørgsmål: Det navn er blevet plettet yderligere på det seneste. Gør det ikke en forskel?
- Det gør det måske, men vi har nu engang kun de folk, vi har, og hvis det er nødvendigt for sporten, så gør det ikke nogen forskel for mig, om det er Riis eller andre, der trækker læsset, siger Jakob Fuglsang til Ekstra Bladet.
Flere gange gentager Fuglsang, der i 2009 og 2010 kørte under Bjarne Riis på holdet, som i dag går under navnet Tinkoff-Saxo, at Riis aldrig har været fortaler for doping under samtaler med Fuglsang, og at Riis har kæmpet for en renere sport.
I sidste uge udkom en doping-rapport fra Anti Doping Danmark og Danmarks Idrætsforbund, hvor Riis indrømmede, at han havde svigtet som leder og var vel vidende om, der florerede doping på Riis' cykelhold.
Under Tour de France, der begynder lørdag i Utrecht, skal Bjarne Riis være ekspert på TV2, hvilket blandt andet er blevet kritiseret af Michael Ask, der er direktør for Anti Doping Danmark.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde