Fuglsang skal forsvare sejr i spansk etapeløb
Jakob Fuglsang stiller til start i Vuelta a Andalucia, som han vandt i 2019. Arkivfoto. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters
Gonzalo Fuentes/Reuters
Jakob Fuglsang skal i næste uge køre Vuelta a Andalucia, som i 2019 blev startskuddet til et forrygende år.
Cykelrytteren Jakob Fuglsang skal i næste uge forsvare sidste års sejr i etapeløbet Vuelta a Andalucia.
Løbsarrangøren oplyser, at den 34-årige Astana-dansker er blandt de topnavne, der stiller til start i det sydlige Spanien.
Det skriver cykelhjemmesiden esciclismo.com.
Det var i det lille spanske etapeløb, at Fuglsang tog sin første sejr i et helt forrygende 2019, der også bød på sejre i forårsklassikeren Liège-Bastogne-Liège og etapeløbet Criterium du Dauphiné.
Ud over Fuglsang vil Vuelta a Andalucia få deltagelse af blandt andre Mikel Landa (Bahrain-McLaren) og Enric Mas (Movistar).
Jakob Fuglsang har de seneste dage været omtalt, efter at DR og Politiken berettede, at cykelrytteren i 2019 blev efterforsket af Den Uafhængige Antidopingenhed (CADF) for en mulig forbindelse til den italienske dopinglæge Michele Ferrari.
Antidopingenheden har efterfølgende meddelt, at den på baggrund af efterforskningen ikke fandt anledning til at sende sagen videre til Den Internationale Cykelunion (UCI).
Vuelta a Andalucia, der også kaldes Ruta del Sol, består af fem etaper og køres fra 19. til 23. februar. Løbet rangerer på cykelsportens næsthøjeste niveau lige under World Touren.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde