Fuglsang skal være Astana-kaptajn i Touren
Foto: Martin Ballund /Scanpix
Martin Ballund /Scanpix
Når Jakob Fuglsang valgte at køre for det kasakhiske cykelhold Astana i den kommende sæson, handlede det blandt andet om, at han her i højere grad ville få muligheder for at køre sin egen chance i store etapeløb.
Astana-ledelsen ser da også et stort lys i danskeren og tror på, at han kan levere gode resultater i 2013.
Således fortæller holdets manager til Cyclingnews, at Fuglsang får hovedrollen i næste års Tour de France.
- Jakob bliver holdets kaptajn i Tour de France. Han skal også køre Paris-Nice, et par klassikere og (Criterium) Dauphiné som leder af holder, siger Giuseppe Martinelli til cykelsitet.
Dermed kan Fuglsang igen se frem til at få opbakning fra sit hold efter en mislykket sæson hos Radioshack-Nissan, hvor han blev uvenner med manager Johan Bruyneel, fordi han gav udtryk for, at han ikke var uinteresseret i at skifte til danske Team Saxo Tinkoff.
Det betød, at Fuglsang efter Giro d'Italia ikke fik lov at køre med i de allerstørste løb.
Alligevel vandt han både Luxembourg Rundt og Østrig Rundt, og det har nok været medvirkende til at få Astanas øjne op for hans potentiale.
Jakob Fuglsang kan i øvrigt forvente at få støtte fra italieneren Enrico Gasparotto i Touren.
- Jeg kører med i Touren for at hjælpe Jakob med at klare sig godt i klassementet og måske vinde etaper, siger Gasparotto.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker