Fuglsang slipper uskadt gennem dramatisk afslutning
Jakob Fuglsang slap uskadt fra 4. etape af Tour de France, hvor flere ryttere røg i asfalten i en dramatisk finale. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus/arkivfoto
/ritzau/Bonnerup Claus/arkivfoto
Jakob Fuglsang sad bagved det styrt, som knækkede feltet over på de sidste kilometer af 4. etape.
Jakob Fuglsang (Astana) slap igennem en dramatisk 4. etape i ét stykke, da han ikke var placeret i nærheden af de to styrt, som prægede afslutningen på etapen.
- Jeg så, at de styrtede, eller at de lige pludselig lå på jorden, siger Fuglsang, som lå placeret bag styrtets epicentrum inden for de sidste par kilometer.
Styrtet knækkede feltet over, så det blev en lille gruppe på 13 mand, som skulle spurte om etapesejren.
Også det blev dramatisk, da Peter Sagan (Bora) pressede Mark Cavendish (Dimension Data) ind i barrieren. Briten styrtede voldsomt og trak to andre med, mens Arnaud Demare (FDJ) tog karrierens første Tour-sejr.
Sagans hensynsløse kørsel blev først takseret til en deklassering på etapen, men efterfølgende valgte løbsjuryen at smide den slovakiske verdensmester ud af løbet.
Jakob Fuglsang så ikke finalen, men han var også bare tilfreds med at slippe fint igennem etapen inden onsdagens første reelle bjergprøvelse.
- Det var en lang dag, men alt i alt en fin dag. Det var okay, lyder det kort fra den danske Astana-kaptajn.
Han glæder sig nu til en dag uden hektisk sprinteraktivitet, og hvor klassementetsfolkene for første gang skal dyste på en hård stigning, La Planche des Belles Filles.
- Det er første etape, hvor det går opad. Det er ikke så lang en stigning, men det bliver godt at komme ud og prøve benene lidt af, lyder det fra Fuglsang.
La Planche des Belles Filles er 5,9 kilometer lang og stiger i gennemsnit 8,5 procent.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned