Fuglsang stryger op på andenpladsen på verdensranglisten
Jakob Fuglsang vandt karrierens største sejr, da han søndag kunne løfte trofæet efter cykelløbet Liège-Bastogne-Liège. Foto: Eric Lalmand/Ritzau Scanpix
Eric Lalmand/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsangs triumf i Liège-Bastogne-Liège sender ham syv pladser frem på verdensranglisten.
Den danske cykelrytter Jakob Fuglsang (Astana) stryger hele syv pladser frem på verdensranglisten, der mandag er blevet opdateret af Den Internationale Cykelunion (UCI).
Fuglsang ligger nu på andenpladsen på listen, der toppes af franske Julian Alaphilippe (Quick-Step).
Danskerens fornemme placering på listen skyldes ikke mindst, at han søndag triumferede i cykelløbet Liège-Bastogne-Liège og vandt karrierens største sejr.
Fuglsang satte konkurrenterne på den sidste stigning og kørte alene i mål på en flad strækning til sidst.
Dermed blev han den blot anden dansker til at vinde forårsklassikeren, der er et af cykelsportens fem monumenter.
I 1993 blev Rolf Sørensen den første danske vinder af løbet.
Jakob Fuglsang var på forhånd blandt favoritterne, hvor der blev talt om endnu en direkte duel mellem Fuglsang og Quick-Step-profilen Julian Alaphilippe.
Franskmanden havde dog ikke styrken, da Fuglsang slog til 13 kilometer før målstregen.
Sejren gav Fuglsang 500 point til verdensranglisten, og dermed overhalede han blandt andre hollandske Tom Dumoulin (Sunweb), der tidligere lå nummer to på listen.
Den næstbedste dansker på verdensranglisten er Søren Kragh Andersen, der ligger på 76.-pladsen, mens Michael Valgren følger lige efter som nummer 77.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde