Fuglsang tæt på etapesejr: Jeg satsede forkert
Jakob Fuglsang kørte med om sejren på 2. etape af Tour de France, hvor danskeren kom med i et seksmandsudbrud kort før målstregen.
Udbruddet blev dog hentet - dog ikke Jan Bakelants (Radioshack), der sikrede sig etapesejren.
- Det var tæt på i sidste ende, fastslår Jakob Fuglsang, da han er kommet i mål.
- Det var lidt et held, at jeg kom med i udbruddet. Jeg så, at Juan Antonio Flecha (Vacansoleil) stak af sted, og så sad jeg på hjul af ham. Jeg kunne lige så godt køre efter ham. Det kostede ikke meget ekstra, siger Astana-danskeren.
I finalen valgte han at holde sig til Flecha og Sylvain Chavanel (Quick-Step), men det viste sig at være den forkerte beslutning.
- Det var et gamble. Jeg troede, at Flecha og Chavanel var de stærkeste, men det viste sig, at Bakelants gjorde det rigtige.
- Jeg skulle ikke ud og spilde kræfter og forsøge på noget, der var hjernedødt.
- Jeg kørte ikke 110 procent igennem for at holde hjem, for jeg vidste, at chancen for, at vi blev hentet var stor, siger Jakob Fuglsang, der glæder sig over sin nuværende form.
- Det er rart, at jeg kan sidde med på den måde og køre med i finalen. Men det var formentlig ikke den hårdeste finale i Touren, siger Fuglsang.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde