Fuglsang tæt på sejren i italiensk etapeløb
Cykelrytteren Jakob Fuglsang kørte med om sejren i Giro del Trentino, men måtte nøjes med samlet tredjeplads.
Jakob Fuglsang (Astana) kæmpede fredag som en desperat for at vinde det italienske etapeløb Giro del Trentino.
Den 31-årige dansker måtte dog nøjes med tredjepladsen i cykelløbet, der blev vundet af Mikel Landa (Team Sky).
Forud for 4. og afsluttende etape var Fuglsang ti sekunder efter Landa, og danskeren forsøgte gentagne gange at angribe og isolere spanieren.
Fuglsangs estiske holdkammerat Tanel Kangert lå før fredagens etape på andenpladsen med otte sekunder op til Landa.
De tre førende ryttere var alle med fremme, da finalen skulle køres efter 160 kilometer.
På opløbsstrækningen var det tæt på at gå galt for Mikel Landa, der tilsyneladende blev fanget bagude, da Tanel Kangert satte et angreb ind. Astana-rytteren holdt hele vejen og tog etapesejren og en bonus på ti sekunder.
Uheldigvis for esteren krydsede Landa målstregen som nummer tre, hvilket udløste fire bonussekunder. Dermed lykkedes det spanieren at holde fast i førstepladsen med et forspring på to sekunder til Tanel Kangert.
Jakob Fuglsang blev nummer fire på etapen og sluttede som en samlet nummer tre - 14 sekunder efter den spanske vinder.
Giro del Trentino fungerer som optakt til Giro d'Italia, der begynder den 6. maj.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub