Saxo Bank-rytteren Jakob Fuglsang bryder sig ikke om den behandling, som hans træningsmakker Michael Rasmussen får af Danmarks Cykle Union (DCU).
Fuglsang kritiserer unionen for ikke at give Rasmussen en chance for at få karrieren på rette kurs, efter at han har overstået to års karantæne for at have givet dopingmyndighederne forkerte oplysninger.
- Jeg synes bare, at han skal have lov at køre. Når man har udstået sin straf, så skal man have lov til at komme tilbage. Jeg tror, at der er mange, der er enige i, at han er blevet straffet hårdere end mange andre, siger Fuglsang til B.T.
Han henviser blandt andet til, at DCU ikke ville garantere Rasmussen en startplads i Post Danmark Rundt, ligesom 'Kyllingen' også er persona non grata på landsholdet. Derfor overvejer han nu at søge mexicansk statsborgerskab, og det kan Jakob Fuglsang godt forstå.
- Det er hans chance for at få lov at køre VM og OL. DCU lader jo ikke til at ombestemme sig. De ville jo ikke engang have ham til start i Post Danmark Rundt, selv om han ville være en kæmpe gevinst for dansk cykelsport. De kan engang imellem være snævertsynede, siger Fuglsang til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker