Fuglsangs chef ser fremskridt: Vores mål ændrer sig ikke
Alexandre Vinokourov (til højre) håber, at Jakob Fuglsang kan køre efter en etapesejr på bjergetaperne i Pyrenæerne i næste uge. Foto: Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Claus Bonnerup/Ritzau Scanpix
Alexandre Vinokourov er tilfreds med Fuglsangs indsats på torsdagens etape og håber på tidstab hos rivalerne.
Astana ændrer ikke strategi i Tour de France, selv om kaptajn Jakob Fuglsang ikke helt har kunnet følge med de bedste i bjergene.
General manager Alexandre Vinokourov satser på, at danskeren kan klatre op i tabellen på de resterende ni etaper og håber, at nogle af rivalerne også viser svaghedstegn.
- Vi tager det skridt for skridt, dag for dag. Vi har ikke ændret vores målsætning.
- En dag kan en anden af favoritterne tabe tid. I Giro d'Italia så vi overraskelser hver dag, og Jakob havde gode ben i dag (torsdag, red.), siger Vinokourov.
Før Touren sagde den tidligere stjernerytter, at alt andet end top-3 er "ingenting". Adspurgt, om han nu nærmere tænker top-10 end en podieplads, svarer han:
- Vores mål ændrer sig ikke. Vi kigger stadig på klassementet, og måske kan Jakob vinde en etape i Pyrenæerne.
Astana-chefen uddelte efter etapen skulderklap til både Fuglsang og holdkammeraten Tanel Kangert, da de slæbte sig i mål.
- Vi tabte ikke så meget tid, og jeg er selvfølgelig tilfreds med præstationen. I går (onsdag, red.) var en dårlig dag for Jakob, men Touren er ikke overstået endnu, siger Alexandre Vinokourov.
Den barske alpeetape reducerede i øvrigt Astana-holdet til seks ryttere. Dmitriy Gruzdev kom i mål med et tidstab på 44 minutter og 44 sekunder og faldt dermed for tidsgrænsen.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker