Fulham-boss: Arsenal kan ikke forvente sølv
Forud for lørdagens opgør mellem Fulham og Arsenal kommer Fulhams manager, Martin Jol, modstanderens fans til undsætning, da han erklærer sig enig i deres frustrationer over, at der ikke bliver brugt nok penge på spillere.
Fordi Arsenal ikke vil bruge flere penge, mener han ikke, at det er realistisk, at tilhængerne kan forvente at vinde sølvtøj.
- Hvis du ser på hold som Manchester City og Manchester United, er det ikke let nu om dage. Kan du virkelig forvente, at et hold som Arsenal kan vinde trofæer, når du sætter dem op mod hold som Chelsea, City og United, spurgte han retorisk på et pressemøde.
Som tidligere manager for Arsenals ærkerivaler Tottenham gennem tre år er han ikke ligefrem fan af London-klubben.
På spørgsmålet om han forstod, at Arsenals fans var vrede, svarede han nej.
- Jeg tror ikke, at de skal være vrede. Frustrerede er måske et bedre ord. Men man kan ikke være sur på Wenger, han har nærmest skabt det nye Arsenal, siger Martin Jol.
Arsenals manager Arsène Wenger er kendt for sin filosofi om ikke at købe dyre stjernespillere, men i stedet satse på de unge.
- Der er ikke andre hold i top-fire, der leverer samme resultater med samme filosofi. Det lykkes altid at finde spillere, som er yngre, og som kan skabe værdi på banen, men det er ikke sikkert, at det er, hvad Arsenals fans ønsker.
- Syv år uden sølvtøj? Det er lang tid, siger Martin Jol.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie