Fynsk toptræner indrømmer pengespil på egne kampe
Den tidligere topspiller Carsten Hemmingsen får muligvis sin straf for forseelsen tirsdag.
Den tidligere fodboldspiller Carsten Hemmingsen har spillet på kampe, som han som træner for 2.-divisionsklubben Middelfart selv var involveret i, og det må man ifølge DBU-regler ikke.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
- Det var uetisk adfærd, ikke matchfixing, men jeg har dummet mig gudsjammerligt og må tage min dom, siger Carsten Hemmingsen til avisen.
Det var en ekspedient i en butik i Odense, der blev mistænksom og anmeldte Carsten Hemmingsen til DBU's matchfixing-hotline, efter at Hemmingsen havde placeret et væddemål.
Ifølge Fyens Stiftstidende afsiger Matchfixingnævnet i Danmarks Idrætsforbund muligvis allerede dom over Hemmingsen tirsdag. Sagen har indtil videre været behandlet i diskretion i DBU-systemet.
- Jeg kan kun sige, at jeg har dummet mig og er ked af det. Men jeg vil gerne understrege, at der ikke har været tale om matchfixing, idet jeg ikke har prøvet at manipulere med kampene, siger Carsten Hemmingsen, der i dag er sportschef i boldklubben Marienlyst.
- Men jeg har overtrådt reglen om, at man ikke som træner må spille på egne kampe. Det fremgår også af sagsbehandlingen hidtil, og jeg har efter anmeldelsen på alle måder medvirket til at få sagen belyst, siger han til Fyens Stiftstidende.
Ifølge Carsten Hemmingsen spillede han på vegne af sin svoger, der bor på den indonesiske ø Bali og derfor ikke selv kunne spille.
Carsten Hemmingsen er noteret for en enkelt landskamp for Danmark.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned