Fyret landstræner erstatter Laudrup i Lekhwiya
Djamel Belmadi overtager ansvaret for Qatar-klubben Lekhwiya efter Michael Laudrup, der har valgt at stoppe.
Qatar-klubben Lekhwiya skulle ikke bruge lang tid på at udpege en afløser for træner Michael Laudrup, der onsdag meddelte, at han stopper i klubben.
Allerede torsdag aften kunne Lekhwiya bekræfte navnet på den kommende træner. Det bliver algerieren Djamel Belmadi.
- Klubbens ledelse mener, at han er den bedste for holdet i den kommende periode, siger klubbens pressetalsmand Saleh Moussa ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Djamel Belmadi er en gammel kending i klubben. Han var træner i Lekhwiya fra 2010 til 2012.
Senest har han været landstræner for Qatar, men han blev fyret i april.
39-årige Belmadi kan også se tilbage på en lang aktiv karriere. Den førte ham blandt andet forbi Cannes og Marseille i Frankrig samt Manchester City og Southampton i England.
Nu følger han efter Laudrup, som på bare et år førte Lekhwiya frem til både mesterskab og pokaltitel og kvartfinalen i den asiatiske Champions League.
Laudrup valgte at stoppe, fordi han ikke kunne nå til enighed med klubben om en ny kontrakt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned