Den fyrede OB-træner Lars Olsen erkender, at han og resten af den sportslige ledelse ikke helt har nået de resultater, man havde håbet i OB.
- Jeg indrømmer, at 2010 ikke har givet os de resultater, som vi havde forventet, og derfor må jeg tage denne beslutning til efterretning, lyder det fra Lars Olsen.
I lørdags tabte holdet på hjemmebane med 0-1 til FC Nordsjælland, og efterfølgende var OB-veteranen Thomas Helveg skarp i sin kritik af visse holdkammeraters sløje træningskultur. En træningskultur, som Lars Olsen har ansvaret for, men som han afviser har været et problem.
- Det har intet med det at gøre. Det her handler alene om vores sportslige resultater, siger Lars Olsen.
Han kom til OB fra Randers, og han har været 3½ år i klubben, hvor det er blevet til to gange sølvmedaljer, og i år kvalificerede han klubben til det Europa League-gruppespil, der begynder på torsdag.
- Jeg er overrasket og ked af det. Jeg har haft en god tid, og jeg synes også, at jeg har skabt gode resultater og højnet vores niveau, slår han fast.
- Vi har netop nået en af vores visioner ved at komme i Europa League-gruppespillet, og vi ligger trods alt på en fjerdeplads i ligaen, siger Lars Olsen.
Han blev i 2006 kåret som årets træner i Danmark efter at have ført Randers FC til sejr i landspokalturneringen. Som spiller var Lars Olsen i en årrække anfører for det danske fodboldlandshold - blandt andet da holdet vandt EM i 1992.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde