I slutningen af sidste måned blev Ove Christensen fyret som træner i superligaklubben Randers FC. Men nu har han allerede fundet et nyt job.
Resten af sæsonen skal han forsøge at redde FC Hjørring fra nedrykning til 2. division. Det bekræfter klubbens direktør, Michael Karlborg, til bold.dk.
- Vi slog til, da muligheden bød sig. Han har et kendskab til vores klub og vores organisation, og vi føler, at han har, hvad der skal til for at sikre, at vi også er i 1. division efter sommerferien, siger Karlborg.
Ove Christensen har tidligere hjulpet til i klubben som ekstern konsulent, inden han i efteråret 2009 overtog cheftrænerposten i Randers FC. I Hjørring erstatter han Kim Poulsen, som stoppede i klubben den 26. april.
Det var pudsigt nok den samme dag, som Ove Christensen blev fyret i Randers.
- Vi kender Ove Christensen rigtig godt her i byen, for han er kommet meget i klubben. Han gav os nogle gode råd i sidste sæson, hvor vi rykkede op, så hele organisationen og mange af spillerne på holdet kender ham særdeles godt, siger Karlborg.
FC Hjørring har ikke langt op til en redning. Kolding på den rigtige side af nedrykningsstregen har ligesom FC Hjørring 26 point med fem spillerunder tilbage af sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker