Fyret Viborg-træner: Jeg er da træt af det
- Det er en klub og bestyrelses ret at træffe denne slags beslutninger, hvis de mener, der er noget andet, der er bedre, siger Johnny Mølby. Foto: /ritzau/Norde Ernst Van/arkiv
/ritzau/Norde Ernst Van /arkiv
Johnny Mølby er ærgerlig over at skulle stoppe i fodboldklubben Viborg FF, der onsdag fyrede træneren.
Onsdag meddelte den danske 1. divisionsklub Viborg FF, at den har fyret cheftræner Johnny Mølby.
Den nu tidligere træner er ked af at skulle forlade Viborg.
- Jeg er da træt af at blive fyret, forstået på den måde at det var et sted, jeg var glad for at være.
- Omvendt er jeg også helt afklaret med, at det er betingelserne i topfodbold.
- Det er en klub og bestyrelses ret at træffe denne slags beslutninger, hvis de mener, der er noget andet, der er bedre, siger han.
Johnny Mølby er dog ikke færdig som træner.
- Nu skal jeg lige sunde mig, men der er ingen tvivl om, at jeg har lyst til at blive inden for fodbolden, og jeg vil også rigtig gerne være fodboldtræner igen, siger han.
- Fyringer er en del af det her, men det har på ingen måde afskrækket mig.
På klubbens hjemmeside siger Viborg-direktør Morten Jensen, at svingende resultater samt en manglende tro på, at Johnny Mølby var den rette mand til at vende den negative udvikling, var årsagerne til fyringen.
Johnny Mølby kom til Viborg i 2015, og i trænerens første sæson blev det til en flot ottendeplads i Superligaen.
Sidste sæson endte det dog med nedrykning fra den bedste række, da klubben samlet tabte over to playoffkampe mod Helsingør FC.
Umiddelbart efter nedrykningen i juni udtalte Viborg-ledelsen, at man havde tiltro til Johnny Mølby.
Nu er det alligevel endt med fyring, og klubbens assistenttræner, Steffen Højer, bliver konstitueret cheftræner med Ralf Pedersen som assistenttræner.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned