Fyringssæson i Bundesligaen: Tredje træner ryger på en uge
Sandro Schwarz er færdig i Mainz, der søndag har fyret cheftræneren. Foto: Jan Woitas/Ritzau Scanpix
Jan Woitas/Ritzau Scanpix
Mainz har fyret cheftræner Sandro Schwarz. Köln og Bayern München har også svinget øksen over deres trænere.
Fyresedlerne sidder i øjeblikket løst hos fodboldklubberne i den tyske Bundesliga.
Søndag blev den tredje cheftræner sat fra bestillingen på blot en uge.
Det blev en realitet, da Mainz fyrede Sandro Schwarz efter en skidt sæsonstart i Tysklands bedste fodboldrække.
Lørdag tabte Mainz 2-3 på eget græs til oprykkerne fra Union Berlin i en kamp, hvor det var meningen, at holdet skulle have rejst sig fra et pinligt 0-8-nederlag i forrige spillerunde til RB Leipzig.
Mainz har ni point og ligger tredjesidst efter 11 spillerunder i det, der er klubbens værste sæsonstart nogensinde i Bundesligaen.
Det er anden dag i træk, at en bundesligatræner mister sit job. Lørdag skilte FC Köln, der er placeret lige under Mainz i tabellen, sig af med Achim Beierlorzer, som blev ansat i sommer.
I sidste weekend var det mestrene fra Bayern München, der stoppede et samarbejde med øjeblikkelig virkning.
Niko Kovac blev fyret efter et nederlag på 1-5 ude til Eintracht Frankfurt. Med assistenten Hans-Dieter Flick på bænken rejste Bayern sig lørdag med en 4-0-sejr over Borussia Dortmund.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde