Fyrværkeri og forbudt banner bringer FCK i Uefas søgelys
Både Malmö FF og FC København kan se frem til en straf fra Uefa efter torsdagens Europa League-kamp. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
Uefa har åbnet en sag mod FC København efter torsdagens Europa League-kamp i Malmø.
FC København kan forvente en uønsket hilsen fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), efter at nogle af klubbens tilhængere blandt andet affyrede fyrværkeri under Europa League-kampen mod Malmö FF i torsdags.
Uefa oplyser på sin hjemmeside, at der er åbnet en sag mod den danske mesterklub, som anklages for to lovovertrædelser: Afbrænding af fyrværkeri og et "ulovligt banner".
Fodboldforbundet uddyber ikke, hvilket banner der er tale om.
Sagen skal behandles i Uefas Kontrol-, etik- og disciplinærkomité 21. november.
Også hjemmeholdet Malmö FF er kommet i Uefas søgelys.
Den skånske klub er ligesom FCK anklaget for affyring af fyrværkeri, ligesom Malmö-tilhængere skulle have kastet med genstande og blokeret trappeopgange.
Kampen på banen foregik i anden spillerunde af Europa League og sluttede 1-1. De to klubber kan se frem til et gensyn, når Malmö gæster den danske hovedstad 12. december.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker