Gade tabte finale mod verdens-etteren

Det lykkedes ikke for Peter Gade at gentage sidste års finalesejr over malaysieren Lee Chong Wei, da den 33-årige danske badmintonspiller søndag mødte verdensranglistens nummer ét i slutkampen i Korea Open.

Lee Chong Wei vandt finalen i to sæt 21-12, 21-11, og han gik dermed gennem turneringen i Seoul, der indgår i badmintonsportens Super Serie, uden at tabe et eneste sæt.

Peter Gade måtte derimod ud i tre sæt i både kvart- og semifinalen, og det er således tænkeligt, at hans modstander havde fordel af mere friske ben, da turneringen skulle afgøres.

/ritzau/

Lee Chong Wei for stor en mundfuld for Peter Gade i finalen i Korea Open. Malaysieren vandt i to sæt og fik dermed revanche for sidste års nederlag til Gade.

Offentliggjort Sidst opdateret