Galatasaray vil hente færdig italiensk landstræner
Den tyrkiske storklub Galatasaray har endnu gang set sig varm på en italiensk træner. Klubben leder efter en erstatning for Roberto Mancini, og det kan meget vel blive Cesare Prandelli.
Klubben bekræfter på sin hjemmeside, at forhandlinger er i gang.
- Galatasaray meddeler, at den har begyndt forhandlinger med den italienske landstræner Cesare Prandelli. Offentligheden vil blive opdateret, når der er yderligere udvikling, skriver klubben.
Cesare Prandelli har i de seneste fire år været landstræner for Italien, men han valgte at fratræde stillingen, da Italien ikke formåede at avancere fra gruppespillet ved det igangværende VM i Brasilien.
Nu kan Prandelli overtage trænerjobbet i Galatasaray fra Roberto Mancini. Sidstnævnte nåede kun knap en sæson i klubben trods sin treårige aftale.
Mancini og Galatasaray blev enige om at afbryde samarbejdet efter en sæson, hvor klubben tabte mesterskabet til ærkerivalen Fenerbahce.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde