Gammel kending afløser fyrede Bo Svensson i Union Berlin
Steffen Baumgart var senest træner i Hamburger SV. Nu skal han stå i spidsen for Union Berlin. (Arkivfoto). Foto: Max Ellerbrake/Ritzau Scanpix
Steffen Baumgart bliver ny cheftræner i Union Berlin, der for tre dage siden fyrede danske Bo Svensson.
Steffen Baumgart er ny cheftræner i bundesligaklubben Union Berlin.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Union Berlin fyrede for tre dage siden Bo Svensson efter en periode med svage resultater, og nu skal 52-årige Baumgart forsøge at vende skuden.
Baumgart har en fortid som spiller i Union Berlin i perioden fra 2002 til 2004.
- Vi er overbeviste om, at han er den rigtige type træner for os. Hans måde at lede et hold på og udfordre spillere på var et vigtigt aspekt i vores beslutning, lyder det i pressemeddelelsen.
Steffen Baumgart stod senest i spidsen for Hamburger SV, hvor han blev fyret for godt en måned siden efter at have været i jobbet i ni måneder.
Før det var han træner i Paderborn og FC Köln i henholdsvis fire og lidt mere end to år.
Union Berlin indtager ved julepausen en 12.-plads med 17 point for 15 kampe i den tyske Bundesliga.
De seneste otte ligakampe har resulteret i fem nederlag og tre uafgjorte, og Union har ikke vundet en kamp siden 20. oktober.
Næste udfordring i Bundesligaen er udekampen mod Heidenheim 11. januar.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker