De fleste fodboldtrænere ville bide neglene af fingrene, hvis de skulle spille en vigtig kamp uden deres faste midterforsvar.
Men FC Barcelonas manager, Josep Guardiola, tager det roligt forud for Champions League-kampen mod Arsenal tirsdag aften, hvor han mangler Carles Puyol og Gerard Pique.
- Vi må spille uden Gerard og Carles, men hvis vi skulle tabe, er det ikke fordi, at de ikke er med, siger Josep Guardiola.
Carles Puyol er knæskadet, mens Gerard Pique må sidde over med karantæne i kampen mod Arsenal på Camp Nou.
Det ser ud til, at Eric Abidal overtager den ene plads, mens Sergio Busquets bliver flyttet fra midtbanen til den anden ledige plads i forsvaret.
Arsenal vandt det første opgør i Champions League 1/8-finalen, og derfor går FC Barcelona går ind til kampen med presset på skuldrene.
- Det er vores sværeste kamp indtil videre, og vinder vi, kan vi nå langt, så derfor må vi fokusere på os selv.
- Der vil ikke være meget plads på banen. Arsenal er stærke på kontraangreb og gennembrud med spillere som Cesc (Fabregas), og det skal vi naturligvis være på vagt over for, siger Josep Guardiola.
Sidste år spillede de to hold 2-2 i Champions League-kvartfinalen i London. I returopgøret vandt Barcelona 4-1, og dermed var Arsenal ude af turneringen.
Kampen spilles 20.45 tirsdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde