Det amerikanske cykelhold Garmin-Barracuda er interesseret i at se nærmere på den danske cykelrytter, som vandt VM i enkeltstart for juniorer i København sidste efterår.
- Jeg så ham allerede sidste år til VM, og jeg har haft et godt øje til ham siden. Efter vi (søndag) har set, at han også kan køre samlet start, så er det helt klart oplagt at prøve ham af, siger Johnny Weltz fra Garmin-Barracuda.
Weltz sendte en lykønskning til Mads Würtz Schmidt straks efter sejren søndag, men han er ikke den eneste, der har vist interesse.
Omega Pharma-Quick Steps danske sportsdirektør Brian Holm har inviteret den 18-årige cykelrytter på træningslejr for talenter.
- Det er ikke et cykelløb, man vinder tilfældigt. Et løb som dette skal man have klassen for at vinde. Når du kan gøre dig i det selskab, så er der helt sikkert noget at bygge videre på.
- Vi ser dem yngre og yngre, for vi er ude i, at der er så meget talentudvikling i alle lande. Man behøver ikke at vente til de er 24-25 år som tidligere. Med den styrke han har nu, så kan han være med på højeste plan allerede om et par år, siger Johnny Weltz.
- Jeg har ønsket ham tillykke. På lang sigt, hvis han skal ud i den store verden, så er vi en mulighed, som vi kan snakke om. Så det er helt klart en invitation, siger Johnny Weltz.
Garmin-Barracuda har blandt andre Alex Rasmussen og sprinteren Tyler Farrar i truppen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker