Alex Rasmussen er at finde på Garmin-Cervelos hold til næste sæson. Cykelholdet har fredag udsendt en liste på 20 rytternavne for næste år, hvor Alex Rasmussens navn er et af dem.
Udtagelsen hos Garmin-holdet var efter torsdagens dopingfrifindelse af Alex Rasmussen i Danmarks Idræts-Forbund (DIF) forventet.
Dermed kommer whereabouts-sagen ikke til at betyde noget for Alex Rasmussens fremtid, medmindre den internationale cykelunion, UCI, anker afgørelsen til den internationale sportsdomstol, CAS.
Alex Rasmussen er på rytterlisten sammen med blandt andre hollandske Thomas Dekker, der er vendt tilbage efter udstået dopingdom.
Holdet største stjerner er sprinteren Tyler Farrar, klassementrytteren Christian Vande Velde og tempospecialisterne David Millar og David Zabriskie.
Men Alex Rasmussen kan også forvente at indtage en vigtig rolle til næste år, blandt andet i Giro d'Italia, som køres i Danmark til at begynde med.
- Hvis han kan være med fra sæsonstarten, ændrer det meget på vores planer. Nu gælder det om at få ham inkorporeret i gruppen hurtigst muligt, siger holdets danske sportsdirektør, Johnny Weltz, til spn.dk og fortsætter:
- Vi har udset ham en ganske betydelig rolle. Derfor er det absolut godt. Vi havde kalkuleret med ham i Giroen, men var ikke sikre på, at han kunne køre.
Garmin-sportsdirektøren håber også, at Alex Rasmussen har taget sagen til efterretning, men forsikrer, at opbakningen hele tiden har været der.
- Jeg håber, at han måske har fået en lærestreg og fremover strukturerer sin dagligdag bedre.
- Vores manager, Jonathan Vaughters, har hele tiden været åben omkring det. Han har på ingen måde forsøgt at slippe ud af aftalen med Alex, selvom han godt kunne. Det har han slet ikke været interesseret i, bedyrer Johnny Weltz.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde