Garmin nægter næsepilleri og sejr til Anker
Chris Anker Sørensens chancer for en sejr på 7. etape af Tour de France led et alvorligt knæk, da lazaret-mandskabet Garmin pludselig satte sig i front at feltet og vred gashåndtaget i bund.
I løbet af 10 kilometer barberede det amerikanske hold udbrydernes forspring ned med 1-2 minutter, til trods for at halvdelen af holdets ryttere er stærkt svækkede efter de seneste dages styrt.
- Vi troede på, at Daniel Martin havde en chance for at køre om etapesejren. Det havde han så tydeligvis ikke, men det var årsagen til, at vi kørte, som vi kørte.
- Dan sagde, at han følte sig godt kørende, og så bliver vi nødt til at gøre noget. Vi kan ikke bare sidde og pille vores næser, siger Garmins teamchef Jonathan Vaughters.
Der var nu ikke mange andre end Garmin-bossen, der forstod den kørsel, det amerikanske hold leverede, hvilket kostede udbryderne flere minutter af deres forspring.
- Alle hernede blandt sportsdirektørerne spørger hinanden, hvorfor Garmin pludselig kører på den måde. Det kan ingen rigtig forstå. Men i sidste ende er det nok ikke det, der gør, at udbryderne bliver hentet, siger Brian Holm fra Omega Pharma-Quick Step.
Selvom der så ud til at sidde tre Gamin-ryttere i front af feltet på et tidspunkt, står Garmin-chefen stejlt på, at det kun var den tidligere CSC-rytter David Zabriskie, som arbejdede.
- Det var kun David Zabriskie, der sad fremme. Vi brugte kun én mand, der jagtede udbryderne.
Spørgsmål: Var du overrasket over, at din kaptajn Christian Vande Velde blev distanceret af feltet, da Zabriskie satte tempo i front?
- Nej, det var jeg slet ikke overrasket over. Han han blodsamlinger over hele kroppen, så jeg er glad for, at han overhovedet var i stand til at gennemføre etapen, siger Vaughters.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker