Garmin vidste alt om Alex Rasmussens papirbøvl
Sportsdirektør Johnny Weltz fra Garmin-Sharp vidste godt, at Alex Rasmussen risikerede at blive udelukket fra cykelløbet Circuit de la Sarthe tirsdag.
Selv om kontrakten med Rasmussen blev underskrevet for nogle uger siden, var Alex Rasmussen endnu ikke registreret på Garmin-Sharps holdliste hos den internationale cykelunion UCI.
Teamet forsøgte til det sidste at få tingene bragt i orden inden løbet, men på grund af påsken lykkedes det ikke, og derfor blev Rasmussen pillet ud kort før start.
- Jeg gjorde det klart over for Alex i går aftes, men selvfølgelig håbede han på, at det nok skulle lykkes. Men vi var klar over, hvordan situationen var, siger Weltz til TV2.
Alex Rasmussen føler sig forfulgt af UCI og rasede på Twitter kort efter løbsstarten over, at cykelforbundet igen spændte ben for hans karriere.
- Er lige blevet taget ud af La Sarthe af den onde og magtfulde UCI. Det lader til, at jeg har fået livstidskarantæne, skriver danskeren på sin profil på det sociale medie.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker