Garvet Barcelona-ikon skifter til mexicansk fodbold
Dani Alves har lavet en etårig aftale med den mexicanske klub Pumas. (Arkivfoto). Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix
Dani Alves skal i den kommende sæson tørne ud for den mexicanske klub Pumas. Senest var han i Barcelona.
I den seneste sæson gjorde 39-årige Dani Alves comeback for FC Barcelona, men klubben forlængede ikke den erfarne brasilianers kontrakt.
Nu skifter han så spansk fodbold ud med Mexico og klubben Pumas. Det oplyser klubben ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Klubben, der også går under navnet Club Universidad Nacional, hører til i den bedste mexicanske liga.
Alves kom første gang til Barcelona i 2008. Dengang skiftede han fra de spanske rivaler Sevilla.
Indtil 2016 var han med til at vinde det spanske mesterskab seks gange og Champions League tre gange. Han spillede en stor rolle i klubben, da den var en af de allerbedste i verden, og han anses for at være en kulturbærer.
Han havde angiveligt håbet at blive i Barcelona, da han ønsker at spille sig til en plads på Brasiliens landshold til VM i Qatar, men sådan blev det ikke.
Alves har siden 2016 også tørnet ud for klubber som PSG og Juventus, inden han tog tilbage til sit hjemland for at spille for São Paulo i en toårig periode.
Brasilianeren tog i november sidste år tilbage for at hjælpe sin hjerteklub Barcelona, der er i økonomiske problemer.
Dani Alves har i årenes løb spillet 406 kampe for Barcelona.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker