Genopbygget Chapecoense når Copa Libertadores-kval
Chapecoense-spilleren Alan Ruschel (tv) overlevede flystyrtet, der i november 2016 udslettede det meste af det brasilianske fodboldhold. Foto: /ritzau/AP/Alessandra Tarantino
/ritzau/AP/Alessandra Tarantino
Holdet blev næsten udslettet i et flystyrt, men jagter et år senere kvalifikation til Copa Libertadores.
Den brasilianske fodboldklub Chapecoense blev kendt i det meste af verden, da klubbens hold for et år siden næsten blev udslettet i et flystyrt.
Her mistede 19 spillere fra Chapecoense livet, da i alt 71 mennesker omkom ved flystyrtet i Colombia.
Her var Chapecoense på vej til en fodboldkamp i den sydamerikanske Copa Sudamericana, som svarer til Europa League.
Kun seks mennesker overlevede flystyrtet, heriblandt tre fodboldspillere.
Styrtet skete 28. november i fjor. Men godt et år senere er Chapecoense klar til at udfordre den fornemste turnering i Sydamerika, Copa Libertadores, efter at have bygget et nyt hold op.
Det blev klart, da Chapecoense vandt sæsonens sidste kamp med 2-1 over Coritiba.
Sejrsmålet blev scoret fem minutter inde i overtiden af 32-årige Tulio de Melo, der tilbage i 2004-2005 var udlejet til danske AaB.
Sejren sikrede Chapecoense ottendepladsen i den bedste brasilianske række, hvor nummer syv og otte når med i kvalifikationen til Copa Libertadores.
Vasco da Gama sluttede som nummer syv og skal derfor også spille kvalifikationsrunde til Copa Libertadores.
De seks øverste hold i rækken er kvalificeret til turneringen.
Corinthians var allerede brasiliansk mester inden sidste runde.
Tulio de Melos sene sejrsmål betød, at Coritiba rykker ud af den bedste række i Brasilien.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker