Genrejst Guldfirer sikrer sig EM-finaleplads
På yderste mandat roede Guldfireren sig lørdag i finalen ved EM i Brandenburg.
Hvis den danske Guldfirer var ramt på selvtilliden efter sidstepladsen i indledende heat fredag ved EM i roning, så skjulte de fire besætningsmedlemmer det godt, da der lørdag blev roet opsamlingsheat.
I det første af to opsamlingsheat var der to pladser i A-finalen på spil, og med en andenplads snuppede danskerne den ene plads på yderste mandat.
I den danske båd sidder Morten Jørgensen, Jacob Barsøe, Jacob Søgaard og Kasper Winther Jørgensen.
- Det gjorde ondt i dag, det var benhårdt i den kraftige vind. Vinden kom skråt ind, og med den placering vi havde, der kunne man have forestillet sig, at forholdene ville være meget vanskelige for os, siger Morten Jørgensen i en pressemeddelelse.
- Men vi fik en god start og fandt rytmen hurtigt.
Hviderusland vandt heatet godt et sekund foran danskerne, mens Danmark med mere end tre sekunder ned til Spanien på tredjepladsen havde pæn margin i forhold til at nå finalen.
De fire danskere er hoppet ud af letvægtsklassen og op i den lidt tungere vægtklasse (M4-) for ikke at skulle presse Morten Jørgensen ned i vægt så tæt på OL.
Tyskland blev nummer fire i heatet, mens Rumænien sluttede sidst af de fem både.
Fra det andet opsamlingsheat kom Grækenland og Frankrig i finalen - begge med langsommere tider end Danmark.
Rusland og Storbritannien sikrede finalepladsen allerede fredag med heatsejre.
Finalen bliver roet søndag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned