Georgien har før drillet Olsens drenge
Danmark har mødt Georgien to gange tidligere, da fodboldlandsholdet deltog i VM-kvalifikationen til VM i 2006 i Tyskland. I aften mødes de for tredje gang på Aalborg Stadion.
Det første opgør blev spillet i Tbilisi i november 2004, men selv om den daværende anfører Jon Dahl Tomasson to gange bragte Danmark foran, endte det med et pointtab og et 2-2-resultat.
Det var et af de skuffende resultater, der var med til, at Danmark ikke kvalificerede sig til VM-slutrunden i Tyskland to år senere.
I 2005 fik Danmark revanche og vandt med hele 6-1 over Georgien i Parken. Claus Jensen, Christian Poulsen og Daniel Agger scorede inden pausen, mens Tomasson og Søren Larsen med to kasser bidrog til den danske målfest i anden halvleg.
Kun Agger er i dag aktuel for landsholdet, men den normale anfører er skadet og er derfor ikke med i truppen.
Claus Jensen og Tomasson har indstillet fodboldkarrieren, mens Ajax-spilleren Christian Poulsen har sagt fra på landsholdet. AGF-angriberen Søren Larsen er i øjeblikket ikke i god nok form til landsholdet.
Hos Georgien er det mest kendte navn landstræneren Temuri Ketsbaia, og han har haft det svært i VM-kvalifikationen til VM i Brasilien i 2014.
Georgien er i pulje med Hviderusland, Finland, Frankrig og Spanien, og det har vist sig at være en yderst vanskelig pulje for de undertippede georgiere.
Georgien ligger dog nummer tre i gruppen, men har kun fire point og er seks point efter franskmændene og syv point efter førerholdet Spanien.
Den 38-årige tysker Felix Brych skal dømme kampen mellem Danmark og Georgien, som går i gang klokken 20.15.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned