Verdensetteren Caroline Wozniacki er videre til tredje runde i årets første grand slam, Australian Open, efter sejr over georgiske Anna Tatishvili.
Sejren kom i hus efter to sæt og cifrene 6-1, 7-6.
Første sæt vandt danskeren i overbevisende stil, mens andet sæt skulle helt ud i en tiebreak, før Wozniacki kunne sikre sig billetten videre til tredje runde.
Danskeren var faktisk bagud 1-4 og 3-5 i andet sæt og måtte endda redde en sætbold mod sin upåagtede modstander, der blot ligger nummer 83 på verdensranglisten.
Tatishvili satsede meget i sit spil og leverede til tider inspirerende spil, mens Wozniacki leverede nogle uprovokerede fejl. Til gengæld kunne Tatishvili ikke holde hovedet koldt ved sin sætbold.
Chancen for at vinde sættet smed hun væk med en løs og for lang forhånd.
Netop forhånden svigtede igen georgieren i tiebreaken, som danskeren vandt 7-4, og efter 109 minutters spil i bagende solskin i Melbourne avancerede Wozniacki helt som ventet.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde