Gerrard efter ærgerligt nederlag: Vi er stadig i live
Englands anfører, Steven Gerrard, går slukøret fra det intense VM-opgør mod Italien.
Englænderne fik vist, at de kan skabe offensivt spil og masser af chancer, men alligevel endte det med et nederlag på 1-2.
- Det er skuffende. Vi kæmpede virkelig for det, siger anføreren.
- Italien var et meget godt hold i aften, og vi manglede lidt. Men vi er stadig i den grad i live i denne gruppe, fortsætter Liverpool-spilleren.
Det var den tidligere Premier League-spiller Mario Balotelli, der sænkede England i begyndelsen af anden halvleg, da han med et hovedstød sendte bolden over målstregen til resultatet 2-1.
Claudio Marchisio scorede kampens første mål efter 35 minutter, da italienerne lykkedes med at snyde englænderne. Et hjørnespark så ud til at blev sendt i retningen af Andrea Pirlo, der dog hoppede over bolden, hvorefter Marchisio hamrede den i mål.
Kort efter fik Daniel Sturridge udlignet efter et indlæg fra Wayne Rooney.
Englands næste modstander er Uruguay, der overraskende tabte 1-3 til Costa Rica. Ingen af de to hold kan tåle et nederlag, hvis de vil være sikre på en plads blandt de sidste 16 hold.
England har ikke vundet over Italien siden 1977.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker