Først var det Daniel Agger, der fik beskeden om, at han allerede nu kan gå på sommerferie på grund af en skade, og nu har holdkammeraten og kaptajnen i Liverpool, Steven Gerrard, fået samme besked.
- Vi ved stadig ikke, hvad problemet er. Vi venter på at få et præcist svar fra de mennesker, der har set på ham, men han kommer ikke i kamp mere i denne sæson, siger Liverpool-manager Kenny Dalglish.
Steven Gerrard blev skadet for en måneds tid siden og var så småt ved at være klar, da han sidste fredag igen blev sat ud af spillet.
Det er lysken, der har drillet Gerrard gennem længere tid, og selv om han i første omgang blev opereret for skaden, er den altså stadig ikke i orden endnu.
Skaden kommer ubelejligt for Liverpool, der kæmper for en plads i de europæiske klubturneringer. Holdet er fem point efter Tottenham, der endda har spillet én kamp mindre.
Der resterer kun syv kampe af Premier League-sæsonen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde