Ghana bliver det første hold i afrikansk semifinale

Mubarak Wakaso blev dagens helt, da Ghana lørdag spillede sig i semifinalen ved de afrikanske fodboldmesterskaber - Africa Cup of Nations - med en 2-0-sejr i kvartfinalen over Kap Verde.

Offentliggjort Sidst opdateret

I sydafrikanske Port Elizabeth scorede Wakaso, der til dagligt spiller i Spanien for Espanyol, begge mål for favoritterne.

Midtbanespillerens 1-0-mål kom kort inde i anden halvleg på et straffespark. I slutfasen nettede han til 2-0.

Dermed sluttede eventyret for Kap Verde, som har været en af turneringens helt store overraskelser.

I semifinalen venter enten Togo eller Burkina Faso. De to hold mødes søndag.

/ritzau/