Ghana-træner joker før finale: Terry giver strafferåd
Ghanas landstræner, Avram Grant, lørdag i Ækvatorialguinea. Foto: Sunday Alamba/AP/POLFOTO
Sunday Alamba/AP/POLFOTO
Avram Grant demonstrerer overskud, inden han søndag står i spidsen for Ghana i Africa Cup of Nations-finalen.
Ghana har forberedt sig på alle tænkelige scenarier før søndagens finale i Africa Cup of Nations mod Elfenbenskysten.
Skulle kampen gå i straffesparkskonkurrence, så er man også klar til det. Her vil holdet nemlig søge eksperthjælp, joker landstræner Avram Grant.
- Jeg har tænkt mig at ringe til John Terry for at få nogle råd, siger Grant sarkastisk.
Grant var selv træner for Chelsea og Terry i 2008. Her brændte Chelsea-anføreren det 10. spark i straffesparkskonkurrencen mod Manchester United i Champions League-finalen, da han gled i tilløbet og sendte bolden på stolpen.
Var bolden gået i mål, havde Chelsea vundet turneringen. Få minutter senere var det i stedet Manchester United, der kunne løfte trofæet.
Ghana-træneren tror, at publikum og tv-seere får lov til at opleve en underholdende finale mellem to stærke mandskaber.
- Vi har set kvalitetsspillere og kvalitetsfodbold i hele turneringen, og jeg tror, at vi kan forvente endnu mere. Der er mange dygtige spillere på de to hold, og jeg tror på, at det bliver en god finale, siger Avram Grant.
Israelske Avram Grant overtog landstrænerjobbet i Ghana blot en måned før turneringen, der spilles i Ækvatorial-Guinea.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned