Ghana vil have VM-kamp flyttet fra Kairo
Det ghanesiske fodboldforbund (GFA) er dybt bekymret over at sende sit landshold i kamp i Kairo til VM-playoff-kampen mod Egypten den 19. november.
Ghaneserne har derfor bedt det internationale fodboldforbund (Fifa) om at flytte kampen af sikkerhedsmæssige årsager.
- Efter den seneste tids politiske uro i det nordafrikanske land, der har kostet uskyldige livet, har GFA bedt Fifa om at se på sikkerhedssituationen i Egypten og overveje beslutningen om at lade kampen blive spillet i Kairo.
- Vi er alvorligt bekymrede over sikkerheden for vores spillere, ledere og fans. Begivenhederne i landet indikerer, at vores delegation kan blive udsat for fare, eftersom volden og usikkerheden i landet fortsætter ubarmhjertigt, meddeler GFA ifølge Reuters.
Ghana tager om en uge imod Egypten i den første af to playoff-kampe, hvor den samlede vinder kommer med til VM i Brasilien næste år.
Returkampen skal altså efter planen spilles i Kairo.
Ghana nåede kvartfinalen ved det seneste VM for tre år siden i Sydafrika.
Egypten har ikke deltaget ved VM siden 1990.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker