Gidsel og Andersson bomber Füchse Berlin til tops
Mathias Gidsel er Bundesliga-topscorer efter ti mål søndag. (Arkivfoto). Foto: Andreas Gora/Ritzau Scanpix
Mathias Gidsel og Lasse Andersson scorede begge ti mål i Füchse Berlin-sejr. Gidsel er nu ligatopscorer.
Den tyske håndboldklub Füchse Berlin spillede sig søndag til tops i Bundesligaen med en hjemmesejr på 34-27 over Rhein-Neckar Löwen.
Særligt Füchse Berlins danskere leverede en sand magtdemonstration i kampen.
Backerne Mathias Gidsel og Lasse Andersson blev således kampens topscorere med hver ti scoringer.
De to danske skarpskytter markerer sig da også helt fremme på ligaens topscorerliste.
Gidsel har med sine 51 træffere i seks kampe scoret flest mål af alle, mens Andersson med 45 mål er nummer fem på topscorerlisten.
Rhein-Neckar Löwen førte med 2-1 i kampens begyndelse, men derfra stod der Füchse Berlin på det meste.
Undervejs i anden halvleg var føringen helt oppe på 12 scoringer, inden Rhein-Neckar Löwen fik pyntet lidt på nederlaget i slutfasen.
Med sejren er Füchse Berlin øverst i tabellen med ti point ligesom Melsungen og Hannover-Burgdorf.
Det forsvarende mesterhold, Magdeburg, har otte point, men for en kamp færre spillet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker