Giggs trygler landsmænd: Buh ikke af os
Den walisiske fodboldstjerne Ryan Giggs er frontfigur på det britiske OL-hold, og Manchester United-profilen går nu på knæ for sine landsmænd.
Onsdag spiller det britiske hold deres sidste gruppekampe i Cardiff, og Giggs appellerer til, at waliserne opfører sig ordentligt, når den engelske nationalhymne "God Save The Queen" lyder i højttalerne før kampen.
I alle andre fodboldturneringer har England, Nordirland, Skotland og Wales hver sit landshold, men i OL-regi deltages med et fælles mandskab for Storbritannien.
Giggs og andre walisiske spillere undlod at synge med på "God Save The Queen" før søndagens opgør mod Senegal, den episode nedtoner Giggs dog. Og i hans øje er problemet ikke stort for spillerne.
- Det er svært, men det er ikke et tema for os. Det er det måske for andre mennesker, men når først kampen er i gang, så trækker vi alle i samme retning, og det er det vigtigste i mine øjne, siger Giggs og kommer med en appel til de walisiske tilskuere:
- Jeg håber ikke, der bliver buhet, og jeg håber, fansene vil bakke os op, som de har gjort i de to første kampe.
Frygten for upassende buhråb fra tribunerne i Wales er opstået, fordi det walisiske fodboldforbund er modstander af hele konceptet med et fælles britisk OL-hold i fodbold.
Forbundet frygter, at walisernes uafhængighed i andre sammenhænge end OL kan lide skade af OL-konceptet.
Det britiske hold har behov for point i kampen mod Uruguay i onsdagens kamp, hvis holdet skal være sikker på avancement fra OL-puljen.
Landstræner Stuart Pearce virker ubekymret og overbevist om, at de walisiske fans opfører sig på samme måde, som fansene gjorde på henholdsvis Wembley og i Manchester.
- Jeg er meget tilfreds med den opbakning, vi har gået i Manchester og på Wembley, og jeg er tror, det fortsætter i Cardiff, siger han.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde