Giggs: Van Persie-køb sender godt signal
Det kan godt være, at Manchester United tabte åbningskampen i Premier League til Everton, men det bekymrer bestemt ikke United-veteranen Ryan Giggs forud for lørdagens hjemmekamp mod Fulham.
For med købet af den hollandske stjerneangriber Robin van Persie fra rivalen Arsenal har United ifølge Giggs sendt et kraftigt signal til udfordrerne om, hvor stærkt holdet er i denne sæson.
- Det sender et kæmpe signal. Og det er fantastisk, når en spiller kommer ud og siger, at han gerne vil komme til klubben. Jeg er selvfølgelig forudindtaget, men spillere burde generelt stræbe efter at komme til en klub som Manchester United, siger Giggs ifølge AFP.
- Du er altid garanteret at være med i kampen om titler, der er en fantastisk holdånd, der er topfaciliteter i klubben, og du kommer til at spille under en fantastisk manager i Alex Ferguson. Det er så mange plusser her, lyder det fra Giggs.
Mens United indledte sæsonen med at tabe 0-1 ude til Everton, var Fulham i hopla, da Norwich blev banket 5-0.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie