Han var storfavorit til at blive verdensmester for et par uger siden, men blev snydt af Thor Hushov. Han var storfavorit igen lørdag, da det professionelle cykelfelt skulle ud på den sidste store opgave i Lombardiet Rundt, og denne gang svigtede belgiske Philippe Gilbert ikke.
Efter at have taget initiativet på de sidste små 50 kilometer af løbet, der blev kørt i rædselsfuldt regnvejr, kørte han for andet år i træk som en fortjent vinder af det traditionsrige italienske løb.
Set med danske øjne bød dagen på flot kørsel af Jakob Fuglsang, der kom i mål på en fjerdeplads.
Fuglsang var skarp og klar, da favoritterne for alvor tog fat på vej op ad dagens hårdeste stigning, Colma di Sormano.
Danskeren viste, at han var helt klar over, at det især var værd at holde sig på hjulet af netop Philippe Gilbert.
Det belønnede sig at sidde der for Fulgsang, der kom op over toppen sammen med Gilbert og andre forhåndsfavoritter som Michele Scarponi og Vincenzo Nibali.
Desværre kom Fuglsang ikke med, da Gilbert på den efterfølgende nedkørsel forcerede, og som belgieren har for vane, så spildte han ikke tiden med at kigge bagud, da først han havde fået sit hul. Han fortsatte med fuld indsats i det kolde, våde vejr.
Kun Scarponi lykkedes at holde en afstand til belgieren, så han kunne komme op med omkring 10 kilometer igen.
Det krævede dog kun et enkelt ryk fra Gilbert at køre væk fra Scarponi og alene i mål. Fuglsangs gruppe lå hele tiden med omkring et minut op til de forreste.
Philippe Gilbert har haft et ganske suverænt 2010, hvor det er blevet til sejr i Amstel Gold Race
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde