Sidste års vinder af Liege-Bastogne-Liege håber at kunne gentage succesen fra sidste år på søndag, når den ældste forårsklassiker skydes i gang.
257,5 kilometer og 11 korte men hårde stigninger står mellem rytterne og målet i Liege, der første gang lagde vej til cykelløbet i 1892.
I 2011 vandt Gilbert sin første sejr i Liege og cementerede sin position som verdens bedste en-dagsrytter med sejre i alle tre Ardenner-klassikere i hans bedste sæson hidtil.
Siden skiftet fra Omega-Pharma til BMC har Gilbert ledt efter sidste års storform.
Han håber, at vejrudsigten, der lover regn og kølige temperaturer vil give ham en fordel over de nærmeste rivaler som spanske Joaquim Rodriguez fra Katusha og Alejandro Valverde fra Movistar.
- Jeg tror, vejret kommer til at blive en fordel for mig. Jeg kan bedre klare kulden end mine italienske og spanske konkurrenter, siger Gilbert til AFP.
Ved onsdagens Fleche Wallone sluttede Gilbert fire sekunder efter Rodriguez, efter spanieren satte samtlige konkurrenter med en insisterende acceleration op ad den legendariske Mur de Huy.
Gilbert indrømmer, at Rodriguez fortjente sejren, men mener, at podiepladsen tyder på at former er ved at være, hvor den skal.
- Jeg er tilfreds med niveauet. Det er rart at komme på podiet, men det er mere vigtigt at få en sejr, siger den belgiske mester.
Særligt efter landsmand Tom Boonen, der stammer fra den flamsktalende del af landet, tog sin fjerde sejr i Paris-Roubaix, håber Gilberts fransktalende fans på store ting søndag.
Allerede fredag begyndte hans fans at tage opstilling ved den strategisk vigtige stigning Cote de la Redoute, hvor tilhængerne håber at se Gilbert efterlade konkurrenterne i støvet med et af sine karakteristiske angreb.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde