Tirsdag aften valgte cykelholdet Leopard Trek at trække sig fra Giro d'Italia oven på holdkammeraten Wouter Weylandts dødsulykke på løbets 3. etape dagen forinden.
Men den beslutning er løbsdirektør Angelo Zomegnan ikke helt enig i.
- Løbet var en mulighed for rytterne for at få noget optimisme tilbage. Nu vender de tilbage til det normale liv efter et par dage. Så bliver det svære for dem at håndtere situationen.
- Jeg håber, at holdet vil støtte dem på det psykiske plan, siger Zomegnan til det tyske nyhedsbureau dpa.
Belgiske Weylandt, der blev 26 år, styrtede på en nedkørsel og døde ifølge obduktionen med det samme som følge af sine kvæstelser. Tirsdag valgte Leopard Treks resterende ryttere i løbet alligevel at fuldføre 4. etape.
Det var ønsket fra Weylandts familie, og etapen blev fuldført i et mageligt tempo og i samlet flok uden at resultatet talte.
Tirsdag aften sagde holdets danske manager, Brian Nygaard, følgende om sagen:
- Denne beslutning skulle tages af rytterne, fordi det er dem, der deltager i løbet. Og vi har hele tiden sagt, at vi vil bakke op om deres beslutning.
Holdkaptajn Fabian Wegmann mente samme aften ikke, at det gav mening at fortsætte.
- Vi har stor respekt for
Giro d'Italia og for cykelsporten, men vi kan simpelthen ikke forsatte i dette løb under disse omstændigheder:
- Vi er professionelle atleter, men vi føler, at dette er det rigtige at gøre.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker